Hvorfor amatørradio
Elektroteknik er en vigtig del af vores hverdag, og det er derfor ikke
overraskende, at mange mennesker også holder af at beskæftige
sig med elektronik som en spændende hobby. Mange firmaer tilbyder
forskellige former for elektroniske byggesæt, og de fleste ungdomsskoler
har flere hold med elektronik som emne.

Interessen for elektronik vil ofte medføre, at man på
et tidspunkt får lyst til at beskæftige sig med radiobygning
og radioteknik.

Der er i tidens løb bygget uanede mængder af forskellige
modtagertyper, lige fra små bærbare FM-modtagere til meget
komplicerede radiostationer, og mange går sikkert rundt med et
ønske om at kunne komme til at bruge radiosendere.
Man kan selvfølgelig købe en walkie-talkie station,
og mange mennesker har da også stor fornøjelse af en sådan,
men det viser sig hurtigt, at man ønsker at komme til at køre
radiotrafik over lidt længere afstande, og så kan man ikke
bruge sin lille 27 MHz station.
Når man alligevel holder sig tilbage med at få sendetilladelse,
skyldes det ofte, at man ikke rigtig ved, hvordan man skal bære
sig ad. Derfor vil vi som Experimenterende Danske Radioamatører
gerne fortælle dig lidt om, hvordan du kommer rigtigt i gang med
verdens bedste hobby.

Hobbyen som radioamatør har faktisk en del år på
bagen, og i 1927 var der i Danmark så mange radioamatører,
at man stiftede landsforeningen ,,Experimenterende Danske Radioamatører",
som vi i daglig tale kalder EDR.
Disse første radioamatører stod naturligvis med en lang
række praktiske problemer, såsom manglende sendetilladelse,
mangel på komponenter, mangel på diagrammer og konstruktioner
osv.

Trods disse helt vitale mangler arbejdede radioamatørerne stædigt
videre og var en væsentlig årsag til, at vi idag kan Iytte
til Danmarks Radio på bl.a. FM-båndet omkring 100 MHz. Opfattelsen
,,på bjerget" i slutningen af 1920erne var nemlig, at dette område
var fuldstændig uegnet til kommerciel radiotrafik, men det Iykkedes
radioamatørerne at bevise det modsatte.

Det betød, at radioamatørerne blev nødt til at
,,aflevere" båndet, men var medvirkende til at starte det meget
fine samarbejde, der også idag er mellem radioamatørerne
og myndighederne.
Et samarbejde, der betyder, at det næsten altid Iykkes at finde
gode løsninger på de problemer der kan opstå, når
man fungerer som eksperimenterende radioamatør.