Hvad kan man så ?
Ingen er i tvivl om, at den teknologiske udvikling i dag er nået
meget langt. Alle ser hver dag TV-billeder fra den anden side af jorden,
måske billeder fra rummet, eller vi modtager informationer fra
satellitter. Alle er fuldt fortrolige med HiFi-lyd fra radioen, og selv
en computer (en PC'er) er ved at være et almindeligt arbejdsredskab
for mange.
Radioamatørerne har selvfølgelig fulgt med denne udvikling.
Radioamatørens hobby er ikke ,,kun" at tale med andre amatører
i andre verdensdele, selv om det er bade spændende og interessant
at høre om disse amatørers hverdag og om, hvordan de dyrker
deres hobby.
Nogle radioamatører synes bedst om at bruge en telegrafnøgle.
Denne form for kommunikation kaldes for CW (continuous waves), og der
skal egentlig ikke ret meget udstyr til, før du kan nå
alle steder i verden med din telegrafnøgle.
Vi møder mange nye radioamatører, der er dygtige til
at betjene deres computer. De har ikke længere lyst til kun at
beskæftige sig med spil, men vil hellere kombinere deres computerinteresse
med radioteknik, hvorved man over radioen kan drøfte tekniske spørgsmal angående computere med andre computerfans over hele verden. Man kan selvfølgelig bytte programmer ved hjælp af postvæsenet, men det er sjovere og hurtigere at gøre det ved hjælp af radioen. Endelig er det også langt billigere end brugen af modemer og telefonlinier. Denne form for kommunikation kaldes for Packet Radio.