SSTV Video-verdenen er heller ikke fremmed for radioamatører. Vi taler blot om SSTV (Slow Scan Tele Vision), som er en lidt speciel form for TV, der kan sendes via radioamatørstationer. Der er nemlig radioamatører, der gerne vil se, hvordan deres udenlandske kollega ser ud, og hvad er mere naturligt end at sende billedet via radiostationen. Når man ser fjernsyn, kan det ske, at der er både billed- og Iydforstyrrelser på grund af ,,atmosfæriske forhold". Disse specielle forhold er radioamatøren meget glad for. Forholdene betyder nemlig, at radioamatøren har mulighed for at få de eftertragtede langdistancekontakter. Ved disse specielle atmosfæriske forhold er f.eks. en 2-meter stations rækkevidde nemlig øget ganske væsentligt.