AMATØRRADIO

Fra hæftet "Hvad er amatørradio...",

          udgivet af Landsforeningen Eksperimenterende Danske Radioamatører

Experimenterende

Danske

  Radioamatører


        Elektroteknik er en vigtig del af vores hverdag, og det er derfor ikke

        overraskende, at mange mennesker også holder af at beskæftige

        sig med elektronik som en spændende hobby. Mange firmaer tilbyder

        forskellige former for elektroniske byggesæt, og de fleste ungdomsskoler

        har flere hold med elektronik som emne.

       

Interessen for elektronik vil ofte medføre, at man på

          et tidspunkt får lyst til at beskæftige sig med radiobygning

          og radioteknik.

Der er i tidens løb bygget uanede mængder af forskellige

          modtagertyper, lige fra små bærbare FM-modtagere til meget

          komplicerede radiostationer, og mange går sikkert rundt med et

          ønske om at kunne komme til at bruge radiosendere.

Man kan selvfølgelig købe en walkie-talkie station,

          og mange mennesker har da også stor fornøjelse af en sådan,

          men det viser sig hurtigt, at man ønsker at komme til at køre

          radiotrafik over lidt længere afstande, og så kan man ikke

          bruge sin lille 27 MHz station.

Når man alligevel holder sig tilbage med at få sendetilladelse,

          skyldes det ofte, at man ikke rigtig ved, hvordan man skal bære

          sig ad. Derfor vil vi som Experimenterende Danske Radioamatører

          gerne fortælle dig lidt om, hvordan du kommer rigtigt i gang med

          verdens bedste hobby.

Hobbyen som radioamatør har faktisk en del år på

          bagen, og i 1927 var der i Danmark så mange radioamatører,

          at man stiftede landsforeningen ,,Experimenterende Danske Radioamatører",

          som vi i daglig tale kalder EDR.

Disse første radioamatører stod naturligvis med en lang

          række praktiske problemer, såsom manglende sendetilladelse,

          mangel på komponenter, mangel på diagrammer og konstruktioner

          osv.

Trods disse helt vitale mangler arbejdede radioamatørerne stædigt

          videre og var en væsentlig årsag til, at vi idag kan Iytte

          til Danmarks Radio på bl.a. FM-båndet omkring 100 MHz. Opfattelsen

          ,,på bjerget" i slutningen af 1920erne var nemlig, at dette område

          var fuldstændig uegnet til kommerciel radiotrafik, men det Iykkedes

          radioamatørerne at bevise det modsatte.

Det betød, at radioamatørerne blev nødt til at

          ,,aflevere" båndet, men var medvirkende til at starte det meget

          fine samarbejde, der også idag er mellem radioamatørerne

          og myndighederne.


          Et samarbejde, der betyder, at det næsten altid Iykkes at finde

          gode løsninger på de problemer der kan opstå, når

          man fungerer som eksperimenterende radioamatør.

Ingen er i tvivl om, at den teknologiske udvikling i dag er nået

          meget langt. Alle ser hver dag TV-billeder fra den anden side af jorden,

          måske billeder fra rummet, eller vi modtager informationer fra

          satellitter. Alle er fuldt fortrolige med HiFi-lyd fra radioen, og selv

          en computer (en PC'er) er ved at være et almindeligt arbejdsredskab

          for mange.

Radioamatørerne har selvfølgelig fulgt med denne udvikling.

          Radioamatørens hobby er ikke ,,kun" at tale med andre amatører

          i andre verdensdele, selv om det er bade spændende og interessant

          at høre om disse amatørers hverdag og om, hvordan de dyrker

          deres hobby.

Nogle radioamatører synes bedst om at bruge en telegrafnøgle.

          Denne form for kommunikation kaldes for CW (continuous waves), og der

          skal egentlig ikke ret meget udstyr til, før du kan nå

          alle steder i verden med din telegrafnøgle.

Vi møder mange nye radioamatører, der er dygtige til

          at betjene deres computer. De har ikke længere lyst til kun at

          beskæftige sig med spil, men vil hellere kombinere deres computerinteresse

          med radioteknik, hvorved man over radioen kan drøfte tekniske

          spørgsmal angående computere med andre computerfans over

          hele verden.

Man kan selvfølgelig bytte programmer ved hjælp af postvæsenet,

          men det er sjovere og hurtigere at gøre det ved hjælp af

          radioen. Endelig er det også langt billigere end brugen af modemer

          og telefonlinier. Denne form for kommunikation kaldes for Packet Radio.

       


        Video-verdenen er heller ikke fremmed for radioamatører. Vi taler

        blot om SSTV (Slow Scan Tele Vision), som er en lidt speciel form for

        TV, der kan sendes via radioamatørstationer. Der er nemlig radioamatører,

        der gerne vil se, hvordan deres udenlandske kollega ser ud, og hvad er

        mere naturligt end at sende billedet via radiostationen.

       

Når man ser fjernsyn, kan det ske, at der er både billed-

          og Iydforstyrrelser på grund af ,,atmosfæriske forhold".

          Disse specielle forhold er radioamatøren meget glad for. Forholdene

          betyder nemlig, at radioamatøren har mulighed for at få

          de eftertragtede langdistancekontakter. Ved disse specielle atmosfæriske

          forhold er f.eks. en 2-meter stations rækkevidde nemlig øget

          ganske væsentligt.


        Nogle radioamatører beskæftiger sig med pejleteknik, der

        går ud på at finde skjulte radiosendere.

       

Denne pejleteknik har nogle radioamatører gjort til en spændende

          sport, hvor man bygger små sendere, der gemmes ude i naturen.

          Ved hjæp af ligeledes hjemmebygget pejleudstyr skal man så

          finde disse gemte sendere. Denne type sendere kaldes for ,,ræve",

          og derfor kaldes sporten for ,,rævejagt", der faktisk er en slags

          orienteringsløb med radio.

Samme pejleteknik kan anvendes, hvis man skal finde ,,støjsendere",

          og endelig kan pejleteknikken være praktisk, hvis man skal hjæpe

          f.eks. et skib, der af en eller anden grund har mistet orienteringen.

          Man vil så foretage en sakaldt ,,krydspejling', der kan give en

          meget nøjagtig position.


        En weekend om året arrangeres JOTA (Jamboree On The Air).

       

Meningen med dette arrangement er at give alverdens spejdere mulighed

          for at tale med hinanden via radioen. Ved dette arrangement skal spejderne

          ikke have licens, men de skal naturligvis have en licenseret radioamatør

          til at hjælpe sig med at etablere kontakterne.

Som radioamatør kan man tale med andre amatører i både

          ind- og udland, men vi vil alligevel ikke undvære de hyggelige

          timer i vore klubber, hvor vi taler om alt mellem himmel og jord. Over

          hele landet har Landsforeningen EDR lokalafdelinger, hvor vi arrangerer

          både kursus- og foredragsvirksomhed samtidig med, at vi naturligvis

          har det mægtig hyggeligt. Du kan finde den nærmeste lokalafdeling

          i de fleste store byer i danmark.


        Et par gange om året har radioamatørerne en dag i marken,

        en såkaldt ,,field day". Ved dette arrangement opretter vi udendørs

        intermistiske radiostationer, og det gælder så om at få

        så mange nationale og internationale kontakter som muligt i løbet

        af 24 timer.


        Hvis man ikke har det bedste udstyr, kan man faktisk vinde konkurrencen

        ved at være en dygtig operatør.

       


        Din første licens bliver sandsynligvis en ,,2-meter-licens" (D-licens),

        og din rækkevidde vil under normale forhold være begrænset

        til ca. 50 km. For at råde bod på dette, er der nogle amatører,

        der interesserer sig for at bygge og drive små forstærkerstationer,

        kaldet repeatere. Ved hjælp af disse repeatere kan du nå næsten

        hele landet, og det er da ikke ualmindeligt at få kontakt til England,

        Tyskland, Sverige eller Norge.

       

Hvis du vil køre langdistance på 2 meter, kan dette også

          lade sig gøre. Så skal du enten ,,køre" SSB (Single

          Side Band), der er en bestemt type radiosignaler, hvormed du kan nå

          store dele af Europa, eller du skal ,,køre" satelittrafik. Ved

          at lade en amatør satellit retransmittere dine signaler, kan

          du nå hele verden. Disse former for trafik kræver naturligvis

          lidt mere teknisk udstyr, men det kan du jo selv bygge. Hvis du løber

          ind i problemer med teknikken, er der i lokalafdelingen altid en erfaren

          radioamatør, der meget gerne vil hjæpe dig, så du

          kan komme videre.


        Når du får brug for specielle fagbøger er det heller

        ikke noget problem. EDR har sit eget forlag, som sørger for, at

        radioamatører kan købe de rigtige materialer til de rigtige

        priser.

       

Som du kan se, vil du møde en ny og spændende verden,

          når du bliver radioamatør. Der er faktisk ikke nogen grund

          til ikke at blive det. Hvis du melder dig ind i EDR og bliver radioamatør,

          vil du som medlem få tilsendt radioamatørernes eget blad

          ,,OZ" hver måned. Bladet er sådan set gratis, for du betaler

          for det via kontingentet, der i øjeblikket er ca. 480 kr. om

          året.


        Når radioamatører har haft en udenlandsk kontakt, er det

        meget almindeligt, at man sender en lille skriftlig hilsen til hinanden.

        Denne hilsen kaldes et ,,QSL-kort".

       

Disse QSL-kort sendes ud til og modtages fra hele verden via radioamatørernes

          QSL-centraler. Alle forsendelser er portofri, hvis du er medlem af EDR.

          Ved hjæp af disse QSL-kort har du mulighed for at erhverve flotte

          diplomer, når du har haft en bestemt type eller et bestemt antal

          kontakter.

Nogle radioamatører er direkte diplomjægere, og det er

          faktisk spændende, når man kun mangler en enkelt kontakt

          for at kunne få et eftertragtet diplom. Landsforeningen EDR har

          også sørget for, at der er en QSL-manager og en Diplommanager

          klar til at hjælpe dig.


        Foreningens kontingent kan måske synes af meget, men du kan jo sammenligne

        dette beløb med prisen på cigaretter eller kulørte

        ugeblade. Vi har forøvrigt særlige kontingentsatser for ungdomsmedlemmer.

       

Hvis du overvejer at tage en teknisk uddannelse, kan en radiolicens

          være et godt papir. Når du først har fået din

          licens, er der ingen, der kan tage den fra dig, medmindre du groft tilsidesætter

          de regler, der gælder for amatørradio.

Med licensen i hånden har du dokumenteret, at du har en god

          indsigt i radioteknik, og med et par års erfaring, vil du sandsynligvis

          blive i stand til at reparere dit eget radio/TV-udstyr. Det er i øvrigt

          vores erfaring, at en radiolicens kan være medvirkende til at

          få det ønskede job.

Det er heldigvis sjældent, at en radioamatør bliver inddraget

          i en nødsituation, men det kan ske. Det er ikke radioamatørernes

          opgave at køre nødhjælpstrafik, for der findes professionelle

          stationer, der har langt bedre rutine og udstyr til netop denne type

          trafik. Alligevel kan det ske, at en radioamatør opfanger et

          nødopkald, og i denne situation er det naturligvis en selvfølge,

          at radioamatøren stiller både sig selv og sin station til

          rådighed i det omfang, situationen kræver. Dette er en af

          årsagerne til, at du skal have bestået morseprøven,

          inden du får licens til de langtrækkende HF-bånd.

       

Hvis du anskaffer en 27 MHz station, kan du bruge den uden videre.

          Til gengæld skal den være typegodkendt, og du må ikke

          foretage ændringer i stationen.

De typiske 27 MHz-stationer sender med omkring 4 watt, og det giver

          dig en stabil rækkevidde på typisk 10 km, hvis du er meget

          heldig. Med selv den mindste amatørlicens har du 50 watt til

          rådighed.

Når du har fået din amatørlicens, må du bygge

          og bruge dit eget udstyr, der ikke skal typegodkendes. Ved den tekniske

          prøve har du nemlig bevist, at du har en god indsigt i teknikken,

          så det er faktisk dig, der er blevet typegodkendt.

Det er en udbredt misforståelse, at man skal investere tusindvis

          af kroner til teknisk udstyr, hvis man vil være radioamatør.

          Mange radioamatører anvender udstyr, der er ombygget til amatørfrekvenserne,

          og det er bestemt ikke umuligt at skaffe sig en fornuftig 2 meter-station

          til omkring 1000 kr., hvis man altså kan undvære nogle af

          de rigtig dyre faciliteter.


        I Danmark er der nu ca. 10.000 licenserede radioamatører, hvoraf

        nogle er meget erfarne, men vi gør os umage for, at også

        helt nye radioamatører skal føle sig velkomne på båndene.

       

Som radioamatør får du tildelt et kaldesignal. Det betyder,

          at du til enhver tid kan identificeres, også når du har

          kontakter over meget lange afstande. I Danmark begynder alle kaldesignaler

          med OZ, mens man i Sverige bruger SM og i Norge LA. Man kan godt sammenligne

          kaldesignalet med en slags nummerplade.

Som medlem af EDR er du medlem af en forening, der bestræber

          sig på at varetage dine interesser bedst muligt.

Landsforeningen har en lang række udvalg, der har specialiseret

          sig i forskellige opgaver.


          Hvis du løber ind i specielle problemer, er det derfor meget

          sandsynligt, at EDR kan hjælpe dig.

Giv dig selv en god hobby. Bliv Radioamatør. Bliv medlem af

          EDR.


Kasernevej 9 ,1sal

8800 Viborg


oz4vbg@oz4vbg.dk


Ktnr:7670 2295744